33 Bryllupstraditioner som du bør kende 

 

Når brylluppet står for døren, er der en lang række bryllupstraditioner, der er gode at kende. 

Når datoen er sat og planlægningen til den store dag er gået i gang, er der en masse spænding og forventninger forude om, hvordan dagen mon kommer til at forløbe. Mange planlægger i årevis, før den store dag, andre planlægger noget hurtigere og spontant. Uanset om man gør det ene eller det andet, så har der i forbindelse med bryllup altid være en lang række traditioner. 

Om man vælger at følge nogle af traditionerne, dem alle eller slet ingen, er helt op til brudeparret selv.

De fleste traditioner bygger på gammel tradition og overtro. Det skal være helt op til brudeparret selv, at vælge hvordan de planlægger deres store dag. 
For nogen er nogle af traditionerne vigtige at følge, nogen følger måske dem alle, nogen vælger måske slet ikke at indrage nogle af traditionerne i deres bryllup. 
Uanset hvad, skal man i sidste ende altid gøre hvad man selv føler for er det rigtige. 

Vi har samlet nogle af de mest almindelige bryllupstraditioner her i dette blogindlæg. 

For at give et samlet overblik over de mest almindelige traditioner, har vi samlet dem i dette blogindlæg. De mest almindelige bryllupstraditioner som mange stadig følger og kender.

 

Tag de traditioner med på Jeres store dag, som betyder noget for Jer. Det er Jeres dag - Og Jeres valg.

 

#1 Spørg brudens far om tilladelse

I "gamle dage" var det et krav at spørge den kommende bruds far om tilladelse til at få datterens hånd. Dette ansås som god og høflig skik.

I dag hører det sig til traditionerne at følge den gamle skik om tilladelse.

Med denne tilladelse, følger også en tro og tillid til, at manden vil kunne forsøge og tage sig af sin kommende brud, ægte og ære hende til evig tid. 
Det er en sød lille detalje, som mange kommende svigerfædre sætter pris på. Ved at spørge faderen om lov, udvises en vis respekt.

Og som oftes siger de jo heldigvis ja, så go for it. 

#2 Frieriet

Det hedder sig, at det kun er gommen, der må fri.

Ønsker bruden at fri til sin kæreste, må dette i følge de gamle traditioner kun gøres på skuddag. Skuddag falder på d. 24. februar, men altså kun hvert 4. år, når det er skudår. 
Når gommen skal fri, skal det helst foregå på den gamle traditionelle facon, altså hvor han lægger sig på knæ foran sin kommende brud, og beder om hendes hånd. 

 

#3 Selve forlovelsen

Traditionen hedder sig, at man skal være gift indenfor at år efter frieriet. 

Det er dog ikke alle, der overholder denne "tidsfrist" i dag.
I dag kan man sagtens være forlovet i mange år inden planlægningen af selve brylluppet går i gang. I dag er der ingen, der sker skævt til et forlovet par, der er år om at planlægge det perfekte bryllup. 

Og i bund og grund, er det jo helt op til én selv, hvornår man er parat til at indgå de ægteskabelige bånd. 

#4 Forlovelsesring og Vielsesringe

Forlovelsesringen sættes på venstre hånd, tættest på hjertet. Det siges at kærlighedens åre, løber direkte fra hjertet til venstre ringfinger. 
Vielsesringen sættes traditionelt på højre hånd, da det er den hånd, der bruges til at aflægge troskabsløftet med under selve vielsen.  
I bund og grund er det helt op til parret selv, at vælge, hvor man sætter sine ringe. Der er ingen regler, der siger, at det SKAL være som traditionerne siger.

Traditionerne om vielsesringe er at spore helt tilbage til 1300 tallet, hvor ringene for første gang blev taget i brug. Vielsesringene i dag har et symbol på det bånd man indgår under et ægteskab. 

Er budgettet til vielsesringene ikke det største, men alligevel en ting, man ikke vil gå på kompromis med, så anbefaler vi, at man kigger under Vielsesringe til 5.000 kr. 
En anden mulighed er vores anden kategori Vielsesringe over 5.000 kr.

 

#5 Brudekjolen

Et af de tidligste eksempler på en hvid brudekjole, kan spores tilbage til år 1600, hvor kjolerne blev båret af Europas overklasse kvinder. 

Den kristne kirke ville fremhæve det kristne aspekt af ægteskabet, at bruden skulle forblive kysk og uskyldig. Desuden ville den voksende borgerklasse vise sin rigdom ved bl.a at udruste bruden med en kjole, som kun blev brugt en gang.

I dag gøres det til en stor oplevelse, når bruden skal finde sin brudekjole. Oftes har hun et slæng med sig, gerne af piger, som følger bruden igennem denne oplevelse, hvor drømmekjolen skal findes. 

Der er ingen regler for, hvordan brudekjolen skal se ud, og den hvide traditionelle brudekjole har også fået konkurrence af farverne nude og champagne, som i dag bruges meget i de forskellige designs. Ingen brudekjole er i dag "forkert" og bruden vælger ofte, hvad der får hende til at føle sig som den helt rigtige prinsesse på sin bryllupsdag. 

#6 Brudens tilbehør

Traditionerne siger, at bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. 

Det nye symboliserer brudens nye liv.
Det gamle symboliserer brudens fortid, som ej heller må glemmes.
Det lånte symboliserer at bruden nu er en del af en "ny" familie
Det blå symboliserer troskab. 

Hvilke dele man bruger til hvad, er op til bruden selv. 

Det nye kan være kjolen, det gamle og det lånte kan være smykker, enten fra ens eget smykkeskrin eller fra en kær veninde eller familie. Det blå bliver ofte brugt i strømpebåndet. 

#7 Gommen vælger og bestiller brudebuketten

I mange år har tradtitionen været, at gommen vælger blomsterne og sørger for at bestille brudebuketten til sin kommende hustru uden brudens indblanden. 

Det er dog ikke alle, der vælger at følge den tradition, da bruden ofte selv gerne vil have noget at skulle have sagt, blandt andet med hensyn til form og farvevalg. 
En anden vigtig detalje, kan være at brudebuketten skal matche resten af farverne i dekoration og tøj. 

 

#8 Polterabend

I mange år har Polterabend været en tradition for brudeparret.

Oftes er det en brudepigen, der arrangerer brudens polterabend og forloveren, der arrangerer gommens polterabend. 

Ordet "Polterabend" stammer oprindeligt fra Tyskland og betyder "Polter" - Buldre "Abend" Aften -  Altså Buldre aften, frit oversat. 
Hvor selve traditionen om Polterabend stammer fra, er man vidst ikke helt enige om. 

I tidernes morgen, kom venner forbi dagen før brylluppet og smadrede lertøj hos brudeparret, for at skræmme poltergejster væk, altså en form for udrensning af onde ånder. 

I nyere tid afholdes polterabend gerne nogle uger før brylluppet.
Man har sagt, at det var den sidste tid som en "fri fugl" som skulle fejres, og venner bortfører derfor brud og brudgom til en festlig dag, som oftes med en del alkohol. 

Polteraben afholdes gerne hver for sig, og i nyere tid, er der også opstået en tradition for at afslutte hele festligheden samlet.
Det er i dag, derfor ikke unormalt, at brud og gom mødes med vennerne og afslutter aften sammen. 

#9 Den sidste nat før bryllyppet

Der er en gammel overtro, der siger, at det bringer brudeparret uheld at sove sammen, den sidste nat inden brylluppet.

Gommen må ikke se sin kommende brud, på bryllupsdagen, før hun træder ind af kirkegulvet, eller hvor vielsen nu finder sted. 

Til trods for, at det er en gammel tradition, holder mange stadig fast i ikke at sove sammen, natten før brylluppet.
Det kan være enten gommen, der sover hos venner eller familie, evt. hos sin forlover, eller bruden, der vælger at sove hos veninder eller familie. 

Ligesom mange andre traditioner og overtro, er det dog et valg, som brudeparret selv vælger, om de vil følge.
Lige så mange som overholder disse, lige så mange vælger ikke at gøre det. 

#10 Gommen må ikke se brudekjolen

Ikke før den dag, hvor bruden træder ind af kirkegulvet. 

Brudekjolen skal holdes hemmelig for gommen, indtil den dag selve vielsen står på.
Det er derfor heller ikke normalt, at den kommende gom, er med bruden ude for at prøve brudekjole. 
Det er i stedet for oftes brudens veninder eller familie, der er med til denne store dag. 

Det er gammel overtro, at det vil bringe parret uheld, hvis gommen ser brudekjolen inden selve dagen. 

 

#11 Brudens forældre betaler for brylluppet

Dette er en af de gamle traditioner, som (desværre) ikke helt er sådan længere. 

I gammel tid, betalte brudens forældre for brylluppet, for at deres kommende svigersøn kunne spare sine penge, for at forsørge deres datter. 

I dag betaler mange brudepar selv for deres bryllup. 

 

 

#12 Placering af gæsterne i kirken 

Brudens familie og venner sidder i venstre side af kirken og gommens familie og venner til højre. 

Traditionen stammer tilbage fra gamle dage, hvor kvinderne sad i nord-siden og mændene i syd-siden af kirken. 

Om I vælger at følge den gamle tradition, er selvfølgelig helt op til Jer selv. 

#13 Forloveren

Oprindeligt var forloverens rolle at bevidne, at brud og gom ikke var nært beslægtet familie, samt vidne til vielsen.

Denne funktion er i dag helt væk. I dag er forloverens fornemmeste rolle ofte at arrangere gommens polterabend.
På selve bryllupsdagen er forloverens rolle, at hjælpe og støtte brudgommen, samt ledsage ham til kirken. 

Som oftes vælger brudgommen også at overnatte hos sin forlover natten op til brylluppet, hvor brud og gom ikke sover sammen. 

Efter vielsen, er det forloverens opgave, at sørge for at alle gæster kommer godt afsted fra kirke til feststed, samt at alle gæster har kørelejlighed.
Derfor er det som oftes også forloveren, der sidst forlader kirken. 

#14 Brudgommen ankommer sammen med sin forlover

Inden brylluppet vælger brudgommen sin forlover.

Denne forlover spiller en vigtig rolle for brudgommen. Det kan være en bror eller en bedste ven, som står brudgommen nært. 
I kirken står brudgommen tættest på alteret, og forlover placeres på venstre side af brudgommen. 

Efter selve vielsen i kirken, bytter forlover og bruden plads, således at brud og brudgom nu sidder sammen og forlover og brudens far sidder sammen. 

#15 Bruden ankommer som den sidste til kirken

Det er en stadig den dag i dag, meget brugt tradition, at bruden altid ankommer som den sidste til kirken.

Brudkommen må ikke se sin brud før.
Oftes ankommer bruden, sammen med den person, der skal følge bruden op af kirkegulvet.
Som oftes er det brudens far, men det kan sagtens være andre nærstående personer, som bruden har valgt til denne opgave. 

#16 Brudens far følger bruden op

Brudens far er som regel den person, som oftes følger bruden op af kirkegulvet.

Dette har altid symboliseret, at det er tiden til, at faderen giver sin datter væk til den kommende ægtemand.
Hermed går bruden fra at være faderens datter til brudgommens mand. 

Skulle faderen være gået bort, eller man har mistet kontaktet, ville denne opgave kunne udføres af den som bruden vælger.
Der er intet unormalt i at vælge en bror, en moder eller en ven / veninde til denne vigtige opgave. 

 

#17 Kaste ris på brudeparret 

I mange år har man efter vielsen kastet ris efter brud og brudgom, når de træder ud af kirken.

I gamle dage kastede man først risene efter brudeparret, når de forlod bryllupsfesten. 
At kaste ris efter brudeparret symboliserer frugtbarhed for det nygifte par.

I dag er der mange andre muligheder, da ikke alle er lige begejstret for ris, og heller ikke alle kirker tillader dette.
Nogle mener at ris pletter tøjet, og har derfor selv frabedt sig dette.
Nogle kirker giver ikke lov, da de efterladte ris siges at kunne skade fuglene eller tiltrække rotter. 

I stedet for ris kan man f.eks. bruge sæbebobler, tørrede blomster eller fuglefrø. 

#18 Dåser bindes bag på brudeparrets bil

I gamle dages overtro, sagde man at det at binde larmende dåsers bag på brudeparrets bil, skræmte de onde ånder langt væk. 

 

#19 Bryllupskagen

En bryllupskage er en speciel lagkage, der serveres ved bryllupper.

Det er en tradition, at brudeparret skærer for og selv spiser de første stykker af kagen. Som oftes giver bruden gommen hans bid og omvendt. 
Dette kan dog resultere i bryllupskage i hele hovedet hos modparten. 

En bryllupskage er ofte anrettet i flere etager eller lag over hinanden i et utal af variationer.
Den meget kunstfærdige udførelse gør det til et yndet objekt for konditter, som ofte har snesevis af variationer at tilbyde deres kunder.

De mange separate etager gør det muligt at lave flere variationer i samme kage. 
Bryllupskagen kan laves mere eller mindre "tung" alt efter om den skal serveres efter en middag eller som et selvstændigt indslag.

Kagen laves typisk af tre til fire bunde og to til tre forskellige lag fyld, der står godt til hinanden.
Fyldet kan variere fra traditionelt cremebaseret fyld til frugtmousse evt. tilsat vin, spiritus eller likør. 
Bundene varierer fra sukkerbrødsbunde (lagkagebunde) til mandel- eller makron-baserede bunde.

Nogle af de mest almindelige former for fyld kan være: frugtfromagecreme med eller uden spiritus, chokoladecreme (nougat eller toblerone), vanillefromagecreme, chokolademousse eller -creme, banancreme med el. uden likør, hvidvinscreme, kokosmousse med eller uden rom og meget mere. De kan kombineres med småtskårne frugtstykker.

Udsmykningen kan være en kombination af marcipan, fondant, chokolade og illustrationer af enhver form, farve og størrelse.
Der kan påsættes figurer, der passer til begivenheden, oftes vælger brudeparret en figur eller udsmykning, der personliggøre kagen for dem. 

Mange gemmer det øverste lag af kagen i fryseren til 1 års dagen, hvor den nydes igen og bringer gode minder frem. 

 

#20 Bruden kaster brudebuketten

I følge gammel overtro, er den som griber brudebuketten, den næste i selskabet, som bliver gift. 

I dag vælger bruden ikke altid at kaste sin brudebuket.
Nogle sætter i stedet for buketten på et nært familiemedlems grav, nogle vælger at tørre buketten og efterfølge gemme den.
Andre smider den blot ud, når den ikke længere er frisk. 

 

#21 Gæsterne kysser brud eller brudgom 

Når muligheden er der, skal brud eller gom kysses.

Traditionerne er sådan, at f.eks. når bruden forlader bordet, f.eks. for at gå på toilettet, skynder alle de kvindlige gæster sig op og kysse brudgommen.
Og omvendt, forlader brudgommen bordet, må alle de mandlige gæster skynde sig op og kysse bruden. 

#22 Brudeparret skal kysse

Hvis gæsterne slår på glasset eller tallerkener med deres bestik, skal brudeparret op på stolen og kysse hinanden. 

Modsat, hvis gæsterne tramper i gulvet, skal brudeparret kravle under bordet for at kysse. 

Dette kan fortsætte hele aften, så længe gæsterne orker det. 

#23 En mønt i skoen

En mønt i enten bruden sko, skal bringe brudeparret velstand. Traditionen stammer fra et gammelt britisk rim. 

#24 Brudens strømpebånd

Bruden opfordres til at vise sit strømpebånd til gæsterne under festen. 

Tradititonen tro er det gommen selv, der skal pille strømpebåndet af sin brud.
Det foregår som oftes ved, at gommen kravler under brudens kjole, for at tage strømpebåndet af med munden eller tænderne. 

Gammel tradition siger, at strømpebåndet efterfølgende skal kastes ud til selskabets single mænd, som så vil være den næste i rækken, der bliver gift
- Ligesom traditionen med brudebuketten for kvinderne. 

 

#25 Bryllupsgæsternes tøj

Gæsternes påklædning må ikke være pænere end brudeparrets. 

Den hvide kjole symboliserer uskylden, hvilket er brudens farve på dagen og de kvindelige gæster må derfor ikke bære hvid.
Mændene må dog gerne bære hvid skjorte.
Kvinderne må dog heller ikke bære sort, da det anses for sorgens farve.
Og igen må mændene dog gerne bære sort iform af sort jakkesæt. 

Derudover kan brudeparret notere i deres invitationer, hvis de ønsker en bestemt dresscode for bryllupsfesten. 
Ønsker man som kvinde at bære sort på dagen, bør man tale med brudeparret om dette inden, blot for at høre deres mening. 

 

#26 Talernes rækkefølge til bryllup

Talerækken til et bryllup er følgende: 

1. Værten
2. Toastmaster
3. Brudens far
4. Brudgommen
5. Forloveren
6. Brudgommens far
7. Bruden

Derudover øvrige taler. Alle skal selvfølgelig aftales på forhånd med toastmasteren. 
Afbryd ikke den traditionelle talerække ved at slå på glasset, andet end hvis dette er for at få brudeparret til at kysse. 

#27 Brudevalsen

Brudevalsen skal danses inden midnat og efter middagen. Alt andet siges at bringe uheld. 

Danmark er det enste land, som har en specifik sang til brudevals. Brudevalsen er komponeret af Niels W. Gade, en af Københavns førende komponister. 

Brudevalsen fik sit gennembrud i Danmark omkring 1900-tallet, og danses som en almindelig vals.  
I de senere år, er det blevet et hit at starte brudevalsen som den traditionelle vals, for efterfølgende at gå i helt i en anden boldgade og danse til helt andre sange.
Der findes mange sjove eksempler på Youtube med alternative brudevalse, hvis man ønsker inspiration til en anderledes dans. 

Gæsterne stiller sig i en ring om brudeparret, og klapper i takt til musikken.
Kredsen rykker tættere og tættere på brudeparret, for til sidst at komme helt tæt på, og det er herefter at gommens sokker klippes og der rives i brudens slør. 

 

#28 Gommens sokker klippes

En gammel tradition er at gommens sokker klippes. 

Efter brudevalsen, løfter mændene gommen op, og der klippes en tå - eller alle tæerne af gommens sokker. 
Dette gøres, i følge gammel skik for at gommen ikke længere kan fri til andre kvinder. 

En tradition, der i mange år er blevet vedligeholdt, som alle hygger sig over og som ofte giver festen en rigtig god stemning. 

#29 Brudens slør klippes

Bruden slør rives i stykker.

Lige som med gommes sokker, er der også traditioner med brudens slør enten klippes eller rives i stykker, hvor så gæsterne får et lille stykke af sløret hver.
Dette symboliserer held i brudens liv i fremtiden.

Da mange gerne vil gemme deres dyre slør, vælger mange brude ofte at skrifte til et billigere slør inden brudevalsen, da traditionen er en af dem, der er velbevaret.
Ligesom med at klippe i gommens sokker. 

#30 Gommen bærer bruden over dørtrinet

Når festen er slut og brudeparret skal hjem, er det en gammel tradition, at gommen bærer sin brud over dørtrinet.

Dette skal symbolisere at de træder fra deres gamle liv ind i et nyt og spændende liv sammen.
Denne tradition er en, som mange brudepar stadig vælger at holde fast i, da det samtidig viser gommens kærlighed til sin brud. 

#31 Morgengaver

Morgen efter bryllupsdagen giver bruden og gommen hinanden morgengaver. 

Disse gaver symboliserer kærligheden imellem brud og gom. Dette bør være noget personligt, som har stor betydning for personen i mange år. 

I gamle dage var det kun gommen, der gav bruden morgengave, men dengang også af større værdi, i tilfælde af at der skulle ske gommen noget.
På denne måde havde bruden mulighed for at forsørge sig selv, da hun ikke automatisk havde arveret efter sin mand, som man typisk har i dag.
Derfor havde morgengaverne i gamle dage også en praktisk årsag. 

I dag vælger nogen at give morgengaverne på selve bryllupsdagen, for at gaven kan bæres ved brylluppet. 
Der er ingen faste regler for hvornår gaven skal gives, og man vælger derfor selv. 

En anden mulighed kan være at aftale indbyrdes, at morgengaven i stedet for gives på 1 års bryllupsdagen. 

#32 Bryllupsdagene - Hvedebrødsdagene

I gamle dage kaldtes de første dage efter brylluppet for hvedebrødsdagene.

Traditionerne var dengang, at brudeparret spiste hvedebrød, hvilket var meget dyrt dengang og kun kom frem til særlige lejligheder. 

I dag nyder mange brudepar de første bryllupsdage i ro og fred, gerne med et par fridage.
For nogle er hvedebrødsdagene de dage, hvor man vælger at tage på bryllupsrejse. 

#33 Bryllupsrejse

I dag er der forskellige tradititoner med bryllupsrejsen. 

Nogle vælger at tage afsted direkte efter brylluppet, hvor andre måske venter et par uger eller senere hen, når det passer bedre ind i deres liv. 

Der er stor forskel på, hvad der er en traditionel bryllupsrejse i dag.
Nogen planlægger måske den helt store tur til eksotiske øer, hvor andre måske er mere til storby ferien, som måske kunne være Kærlighedens By, Paris. 
Nogen planlægger et par dage, hvorimod andre kan planlægge en bryllupsrejse på flere uger. 

Der er ingen regler og ingen krav om, hvordan Jeres bryllupsrejse skal se ud. Det er helt op til Jer, hvad tid og budget siger passer Jer bedst.